Æble og pære plantage ned til Storebælt.

Vores økologiske plantage ligger smukt placeret ved Storebælts kyst og grænser op til flotte skovområder. Vi har 4100 træer med 17 forskellige sorter æbler og pærer. Vi bor midt i vores plantage og følger derfor træer og naturen tæt hele året.

Vores Produkter

Æble & Pære Most

  • Gennem hele sæsonen producerer vi forskellige typer naturlig most uden tilsætningsstoffer. Vores sortiment omfatter både pasteuriseret most og råmost i størrelser fra 250 ml til 2,5 liter.

    Udvalget varierer fra sæson til sæson og inkluderer rene varianter af æble og pære samt specialblandinger som æble-pære og æble-hyldeblomst

Cider

  • VinoCider Vores VinoCider forener plantagens æbler/pærer med udvalgte rød- og hvidvinsdruer fra Frankrig. Denne unikke drik spontangæres og macereres med druerne i cirka 3 uger. Serveres i 750 ml flasker med en alkoholprocent på 8-9%.

    Cider Vi producerer forskellige typer cider udelukkende fra plantagens egne frugter: rene æblecidere med varierende sortssammensætninger, blandinger af æble og pære, samt Perry - vores rene pærecider. Fås i både 750 ml og 375 ml champagneflasker med en alkoholprocent på 2-5%.

Honning

  • Bierne summer livligt i hjertet af vores plantage, hvor vi har placeret egne bistader til at sikre optimal bestøvning af æble- og pæretræerne. To gange årligt høster vi den gyldne honning, som vi nænsomt udvinder i vores frugtværksted og tapper på glas. Vores rene, lokale honning sælges både i standardglas og i tilpassede mængder efter kundernes ønsker.

Økologi

Økologisk plantage og mere til.

Vi har valgt at forstyrre jorden mindst muligt, så den får sin naturlig styrke og biodiversitet, vi opsætter løbende fuglehuse til de små fugle som er super gode hjælpere, vi sår blomsterstriber så vi kan gavne de forskellige insekter endnu mere, vi har bistader for at sikre bestøvningen af træerne, men har samtidig masser af vilde bier og brumbasser – her er plads til dem alle. Vi valgte også at vi ikke ville gøde eller bruge nogen former for sprøjtemidler i stedet hygger vores høns sig i plantagen og giver de skønneste æg. Det var derfor ikke svært at beslutte at omlægge til økologisk drift.