Æbler

Ingrid Marie

Smagen er forfriskende syrlig-sød med karakteristisk aroma. Æbler kan plukkes i oktober over en længere periode. Har lang holdbarhed. Det kan bruges både som spise- og madæble.

 

Guldborg

Frugten har en meget saftig og god syrlig-sød smag. Æblerne er gule med røde striber og høstes i september. Guldbord egner sig primært som spiseæble.

 

Elstar

Elstar høstes i september/oktober og kan gemmes indtil jul. Æblet er gul/rød, saftigt og med en dejlig sød og let syrlig smag. Elstar er et dejlig og meget anvendt spiseæble som også egner sig til madlavning og desserter.

 

Discovery

Discovery høstes august/september. Frugten har en sød og lettere aromatisk smag og frugtkødet kan have røde aftegninger. Dejligt frisk og fast spiseæble som også kan bruges i salater og til desserter.

 

Robinola

Høstes sidst i september. Rødt æble med en god sød/syre balance og let krydret smag. Dejligt spiseæble – god i salater, saft og desserter.

Gråsten

Høstes i september/oktober. Et saftigt gult/rødt æble med en syrlig sød smag. Dejligt som spiseæble, til madlavning og i desserter.

Jonagold

Høstes i oktober/november – godt gemme æble. Æblet er fast, saftigt og let krydret i smagen. Æblet er grønt/rødt æble der egner sig godt som spise- og madæble.

 

Jonagold Red

Høstes i Oktober/november – godt gemme æble. Æblet er fast, saftigt og syrlig sødt. Æblet er mere rødt end Jonagold og er godt som spise- og madæble.

 

Cox Orange

Høstes i september/oktober. Æblet er gulgrøn/rødorange og smagen er sødlig og aromatisk. Utrolig godt madæble og dejligt spiseæble.

 

Summerred

Høstes i september. Mørkerødt æble med en fin og saftig smag. Summeres er godt såvel som spiseæble, madæble og i desserter.

 

Initial

Høstes i september/oktober. Æblet er rødt/gult med en sød og krydret smag. Et dejligt spise- og madæble.

Pigeoner

Høstes i oktober/november. Lille og saftigt rødt æble med sød/syrlig smag og lettere bitterhed. Velegnet som spise- og madæble.

Pærer

Clara Frijs

Høstes i august/september. Populært grøn/gul pære med en sød og frisk smag. Lækker spisepære også god som madpære.

 

Clapps Favorit

Høstes i september/oktober. Gulgrøn/rødbrun pære med krydret sød smag. Lækker spise- og madpære.

 

Grev Moltke

Høstes i september. Gulgrøn saftig pære med en skøn krydret smag. Dejlig spise pære der er god i det søde køkken.

Lucas Alexander

Høstes i oktober/november. Dejligt grøn/rød pære med en karakteristisk smag. God spise- og madpære - der kan gemmes til jul.

 

Doyenne Comice

Høstes i oktober. Saftig gul/grøn pære med en sød krydret smag. Lækker spise- og madpære.